Vibeke Islev

Præsentation:

Jeg har dyrket gymnastikkens glælder siden jeg var 4 år gammel, så - ja - det er 71 år siden jeg startede. De første par år, var under min far, Frantz Stagl, jeg gik på et drengehold, som eneste pige. Siden kom jeg på pigeeliteholdet i SG, under Ingeborg Olsen´s kommando - der var ikke musikledsagelse dengang, det kom først senere.

Fra jeg var 16 år rykkede jeg op dameeliteholdet og i 1958 uddannede jeg mig på Ollerup gymnastik- og idrætsskole til gymnastik- og idrætsleder. Da jeg kom tilbage SG eliteholdet og blev udtaget til Amerika turné 1963/1964 med Flensted-Jensen, en fantastisk oplevelse.

Kom hjem - blev gift - fik barn, men forsatte med gymnastikken, nu som underviser og det har jeg holdt ved lige siden. Jeg startede med pigehold og motionsdamer. Jeg har stadigvæk 2 hold for damemotion, (lidt sjovt at tænke på den musikudvikling jeg har været igennem, først kommando, så pianist siden kassettebånd og nu CD. Jeg ved godt iPhone og andet er in, men her stopper jeg nok og bruger CD-er :-) ) og god musik betyder meget for mig.

For 10 år siden startede jeg, sammen med Jørgen, et Stavgangshold, som går i skoven hver torsdag formiddag. Vi var ca. 10 det første år og er nu ca. 50 som nyder skoven, samværet og får god motion.

Gymnastikken har givet, store glæder og venskaber som betyder meget for mig og jeg prøver at give tilbage hvad jeg selv har fået igennem gymnastikken, både socialt, men også den livsglæde vi alle har bruge for - for ikke at glemme motionen, som er så vigtig for os alle når vi kommer op i årene.

Jeg glæder mig til at komme igang igen til september og møde nye som gamle motionister.