Min første erfaring med gymnastikken var sammen med min mor på mor & barn holdet som det hed dengang tilbage i 1977.
Jeg var blot et par år dengang, men gymnastikken blev min sport.
Først som gymnast på div. børne- og rytmehold, videre til grand prix gymnastikken og fra mit 14. år også som instruktør for foreningens små rytmepiger.
Kom med i bestyrelsens som ”ungdoms-bestyrelses-medlem” og sad med i bestyrelsen mange år – mest som menigt medlem, men et par år som formand blev det også til.
Gik på rep.hold og var en måned i Zimbabwe med holdet i efteråret ’94. Sikken en oplevelse.
I 1994-1995 havde jeg det mest fantastiske år i mit ungdomsliv på Gymnastikhøjskolen i Ollerup – et år som bragte mange nye kropsoplevelser, ikke kun med gymnastikken og også utroligt mange nye venskaber.
Tilbage i SG blev jeg instruktør for foreningens også dengang store forældre-barn hold, hvor jeg stadig slår mine folder.